top of page

Hvad er en tantrabehandling?

En tantrabehandling er en tantrisk inspireret kropsterapi og massage som foregår på briks. Under en tantrabehandling har du mulighed for at gå i samtale med din krop.

Du får plads og rum til at gå på opdagelse i kroppens følelser, sansninger, bevægelser, impulser, lyde, fornemmelser og energier. Undervejs bliver du introduceret til mange forskellige typer af berøringer og skærper på den måde din sanselighed og din fornemmelse af, hvad du har behov for og lyst til lige nu og her.

En tantrabehandling er unik idet den inddrager alle dele af det at være menneske, og er specielt velegnet til at arbejde med intimitet, seksualitet, parforhold og kropsbevidsthed.

Selve behandlingen skræddersyes til dig og din unikke situation. Den tager derfor altid afsæt i en samtale, hvor vi sammen finder frem til din intention. I en tantrabehandling indgår der typisk tantriske ritualer samt bevidst berøring og massage fra forskellige tantriske og shamanistiske traditioner inklusive shiatsu, fysiurgisk massage, healingsmassage og wellness-massage.

Intimmassage kan indgå som en naturlig del af behandlingen, hvis du vælger en klassisk tantramassage, men det er altid dit valg og du har mulighed for at skifte mening så mange gange du har lyst undervejs. En tantrabehandling kan vare enten 2 eller 3 timer. Vi anbefaler dog altid 3 timer, første gang du modtager en tantrabehandling hos os.

Alle behandlinger hos Copenhagen Tantra starter og slutter med en samtale af varierende længde, alt efter hvor erfaren du er, og hvad du kommer med.

Comments


bottom of page